Skovflåter på dyr og mennesker

Hvad er en skovflåt?

FlåtSkovflåten er et skadedyr, som er mest aktiv i løbet af foråret og sommeren. Flåten er kun få mm inden den bider sig fast i huden på din hund, kat eller dig selv.
Bevæger din hund eller kat sig meget i skovbunden ude i naturen, så vil den være meget udsat for at skovflåten angriber. Skovflåten angriber både dit kæledyr eller dig selv.

Hvis en skovflåt får bidt sig fast på dig eller dit kæledyr, så vil den i løbet af en lille uges tid suge så meget blod at den svulmer op til mange gange sin egen størrelse!
Når skovflåten har nået sin maksimale størrelse falder den heldigvis som regel af, af sig selv.

Skovflåten forveksles tit med en tæge. Du kan dog nemt kende forskel, da en skovflåt har 8 ben, og en tæge har kun 6 ben.




Borreliose – Lammelse pga skovflåten

Hvis du er blevet bidt af en skovflåt, så er det meget vigtigt at du får fjernet flåten inden 24 timer!

Skovflåten kan nemlig smitte dig med bakterien Borrelia Burgdorferi, som i slemme tilfælde kan lamme musklerne i din krop, og gøre dig svimmel og ør.
Men når du at fjerne skovflåten inden 24 timer, så vil du sjældent nå at blive smittet.

Bemærk at selve sygdommen Borreliose IKKE rammer katte, men derfor kan en kat stadig godt blive bidt af en skovflåt.

Inkubationstiden er fra en uges tid til et par måneder. Inkubationstiden er den tid der går, fra du er blevet smittet, og indtil de første symptomer på sygdommen viser sig.

Sygdomsforløb ved Borreliose hos mennesker

Hvis du får sygdommen Borreliose som følge af et bid fra skovflåten, så vil sygdomsforløbet være således:

  • Første måned vil du se en rødlig ring rundt om biddet (se billedet nedenfor). Rødmen forsvinder af sig selv i løbet af et par måneder. Bliver rødmen 5cm eller større i diameter bør du søge læge.
  • Du vil opleve perioder med smerter i dine led, hovedpine, evt feber og andre influenza-lignende symptomer.
  • Op til et halvt år efter at du er blevet ramt af Borreliose kan du – udover ovennævnte lidelser – risikere at opleve lammelser af nervesystemet, hvilket betyder at din motorik er nedsat.

Sådan fjerner du en skovflåt

Den nemmeste måde at fjerne en skovflåt er ved at bruge en lille tang, som er lavet specielt til at fjerne flåter.
Tangen sørger for at du får hele flåtens hoved med ud, hvilket er vigtigt, da der ellers kan gå betændelse i såret, hvor skovflåten har bidt sig fast.
Flåtfjerneren/tægetangen er lavet så du roligt kan rotere den, men du forsigtigt trækker skovflåten fri.

Der findes flere andre metoder at fjerne skovflåter, men en tang til formålet er at foretrække.
En spids pincet kan også fungere udmærket, men den er ikke så nem at rotere. Forsøg evt forsigtigt at trække flåten ud uden at dreje, men pas på at du ikke hiver flåten midt over.

Et par negle kan dog også klare problemet, men her er der en forholdsvis høj risiko for at du ikke får hele flåtens hoved med ud, så det kan ikke anbefales at bruge neglene som ‘flåttang’.

De gamle husmor-råd med olie, alkohol, margarine osv skal du IKKE bruge! De skader ofte mere ned de gavner.




Sådan undgår du flåter

Der er flere måder, hvorpå du kan forebygge at din hund eller kat bliver angrebet af flåter.

Til hunde er Bayvantic meget brugt, og hos katte-ejere benyttes der tit Frontline Vet produkter.
Spørg evt din dyrlæge, hvad der fungerer bedst til netop dit kæledyr.

For selv at undgå at blive bidt af skovflåter, så kan du med fordel sørge for at lukke af nede ved dine ankler, når du går i skoven.
Tag strømperne uden på bukserne, så skovflåten ikke kan komme ind til huden.
Når du kommer hjem fra en tur i skoven el.lign, så husk at få set din krop efter for skovflåter, så de altid fjernes inden 24 timer.